Bedre brug af data - nøglen til sammenhæng i forebyggelse, pleje og sundhed

Bedre brug af data - nøglen til sammenhæng i forebyggelse, pleje og sundhed

Sikker og fortrolig brug af data i sundhedssektoren er et højaktuelt debatemne, og der sker meget på området lige nu. Samtidig kommer tillid, samtykke og GDPR naturligt lige i haserne på de innovative løsninger, og de står ikke nødvendigvis i vejen for at gøre det muligt at dele data på forsvarlig vis. 

Hør også om den teknologiske platform, der er udviklet i BlockDap projektet med fokus på Blockchain, Data and Privacy i en verden, hvor GDPR skaber muligheder for at håndtere data sikkert og fortroligt. Du vil blive præsenteret for teknologien og de mange overvejelser, der driver arbejdet, så du er bedre rustet til at finde hoved og hale i, hvordan vi fremover kan dele data indenfor forebyggelse, pleje, sundhed og forskning.

Udfordringer med deling af data? Hvor mangler der data i sundhedsvæsenet? Hvordan bruges data i dag og hvordan deles det? Hvordan kan løsningen udviklet i BlockDap hjælpe? 

 

Målgruppe

Sundhed og pleje, offentlige og private aktører, beslutningstagere og strategi forebyggelse, frontmedarbejdere, forskere og undervisere
Du behøver ikke arbejde direkte med sundhedsdata til daglig for at bidrage til workshoppen.

 

Program 

14.45 Velkomst og introduktion til dagen  

To timers fuld drøn på viden og diskussion. Vi fordeler to effektive timer på tre korte inspirationsoplæg, der hver bliver efterfulgt af diskussion i grupper. Temaerne er tillid, samtykke, teknologi og datadeling til forebyggelse, behandling, pleje og forskning. Seancen vil være Interaktiv med input og livlig diskussion. Der vil være forfriskninger undervejs.

 

14.55 TEMA: Indflyvning til brug af data i sundhedssektoren

Troels Bierman Mortensen fra DataFair giver et indledende oplæg om de data vi har til rådighed i sundhedssektoren, de data vi gerne vil dele og de data vi gerne vil have adgang til. Herefter holder Lasse Skovgaard et kort oplæg om, hvordan Scleroseforeningen arbejder med at bruge data til egen mestring, som en introduktion til workshoppen.   

Oplæggene giver anledning til de første drøftelser i grupperne: Hvad er det egentligt for noget data vi behøver, vi mangler, og vi ser muligheder med. Kan forebyggelse, behandling og pleje blive bedre og mere sikker med deling af data? Monsenso, som har udviklet en App der bruges af psykiatriske patienter i hele Region H, vil være med til at sætte rammen ud fra deres erfaringer med indsamling og deling af data.

 

15.25 Pause og kort opsamling

 

15.35 TEMA: Den store udfordring: Tillid og samtykke?

Herefter giver Mads Schaarup Andersen, Alexandra Instituttet et oplæg om den virkelighed, der rammer os alle: Samtykke, tillid og dataetik. Den efterfølgende diskussion vil tage udgangspunkt i Mads’ pointer blandet med deltagernes overvejelser om at opbygge og bevare tillid. Hvordan kan vi skabe tryghed hos borgerne om deling og brug af data til bl.a. forebyggelse og egen mestring? Du får her mulighed for at lufte både din skepsis og optimisme.  

 

16.00 Pause og kort opsamling

 

16.10 TEMA: Feedback på teknologisk løsning

Teknologien er faktisk ret langt. Peter Frands Frandsen fra Secata forklarer os de muligheder Secure Multiparty Computation giver for anonymisering og sikker databehandling. Annemette Broch, Data for Good holder derefter et kort oplæg om Data for Good Platformen som en tryg platform for datadeling. Du får præsenteret en løsning, som vi meget gerne vil have feedback på og derfor er denne diskussionen i forlængelse af oplæggene en reaktion på løsningen. 

 

16.35 Pause 

 

16.45 Opsamling og perspektivering  

  • Konklusioner og pointer fra gruppediskussioner  

  • Paneldebat 

  • Hvilke bekymringer kan man have og hvad kan man gøre ved det?

 

17.20 Næste skridt  

  • Hvor får man vejledning til et godt samtykke?

  • Hvordan kan man bruge DfG Platformen?

  • Er der projekter man kan deltage i?

 

Kontaktperson
Marlene Nybro Thomsen, Kommunikationschef, Alexandra Instituttet
E-mail: marlene.thomsen@alexandra.dk Tlf.: +45 2728 4801