Booster Board
Pitch dit produkt for et panel af eksperter og få kyndig vejledning inden for specifikke temaer

Nu har du chancen for at pitche dit produkt for et panel af eksperter og få kyndig vejledning inden for et af nedenstående temaer. Vælg det tema, du og din organisation er udfordret inden for.

Sidste tilmeldingsfrist er 5. november 2020.

 Vælg mellem et af følgende temaer:

  • Grøn omstilling
  • Implementering af velfærdsteknologi
  • OPI-samarbejde
  • Strategi ifht. Regulatoriske krav for at kunne sælge til sundhedssektoren
  • B2C markedet

Vi kalder konceptet et Booster Board, fordi det skal flytte dig og din virksomhed. Det skal ligesom springbrættet give dig kraft og overskud i det næste ”hop”, og være med til at pejle dig i den rigtige retning, når din virksomhed skal videre i en ny strategisk indsats.

Konceptet er virtuelt og det gør det utroligt let for dig som virksomhed at deltage. Det er både anvendeligt for dig, der stadig er i tvivl om, hvorvidt I skal forfølge et nyt strategisk indsatsområde og dig, der allerede har besluttet sig, men som har enkelte spørgsmål.

Hvornår:

  • Mandag den 23. november klokken 10:00-12:00.
  • Torsdag den 26. november klokken 10:00-12:00.

Sådan foregår det
Du vil pitche sammen med to andre virksomheder og lytte med, når virksomhederne stiller spørgsmål og eksperterne svarer. Vi har god erfaring med netop dette koncept, og ofte vil du som virksomhed få en eller flere ahaoplevelser. Vi tilstræber selvfølgeligt at direkte konkurrenter ikke kommer i samme Booster Board.

Dagen efter Booster Boardet vil du mødes med de andre virksomheder, og I vil få mulighed for at dele erfaringer og udfordringer uden ekspertpanelets tilstedeværelse. Der vil ligeledes være mulighed for at give hinanden feedback på det pitch, I leverede for ekspertpanelet.

Ved at deltage, vil du således få udvidet dit netværk; både sundhedseksperter og ligesindede virksomheder, der deler din interesse for netop det tema, du har valgt. 

Eksperterne kommer fra hospitaler, plejehjem, videninstitutioner, virksomheder og erhvervshjælpeorganer. Følg med her på siden, når eksperterne offentliggøres.

Du vil få:

  • svar på dine spørgsmål og overvejelser i forbindelse med jeres nye strategiske indsats
  • viden om, hvad dit næste skridt bør være
  • et netværk af virksomheder med interesse og erfaringer inden netop det tema, du har valgt.

Målgruppe
Danske virksomheder med interesse for et af de fem ovenstående temaer.

Før du bliver endeligt godkendt til Booster Board skal du:

  1. producere en virksomheds- og produktpitch
  2. formulere 3 konkrete spørgsmål, du ønsker at stille panelet.

 

Der deltager 2-3 andre virksomheder samtidigt med dig. Det betyder, at du vil høre de andres pitch ligesom de andre virksomheder, vil høre dinpitch. Vi forsøger at undgå at direkte konkurrerende virksomheder deltager i samme Booster Board.

PROGRAM

Forud for Booster Board

  • Forbered en skriftlig præsentation af din virksomhed og produkt samt tre spørgsmål, du ønsker at stille panelet.
  • Forbered dit 3 minutters mundtlige pitch. Det skal være let for ekspertpanelet at give jer konkret feedback. Hold dit pitch kort og enkelt.

Booster Board

  • Velkommen og præsentation af eksperter i Booster Board (5 min)
  • Første virksomhed pitcher (3 minutter) og stiller 3 spørgsmål
  • Ekspertpanelet giver virksomheden feedback og svarer på deres spørgsmål
  • Alle virksomheder lytter med og lærer af hinandens spørgsmål, de andre virksomheder har mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til de svar panelet giver.
  • Næste virksomhed pitcher og således fortsætter vi indtil alle 3 virksomheder har pitchet og fået svar på deres spørgsmål.
  • Tak for i dag
  • Til virksomhederne: Vi ses i morgen! Til feedback og videndeling virksomhederne imellem.

Efter Booster Board: Feedback på tværs af virksomheder

  • Virksomhederne (e)mødes og giver hinanden konkret feedback på pitchet, I leverede for ekspertpanelet
  • I diskuterer svarene fra panelet og har mulighed for at tilføje viden eller nye spørgsmål som bør afklares.
  • I aftaler at mødes igen, hvis I vurderer de giver værdi

Tilmeld dig her!